Sikkerhed

Vores job er at passe på jer under jeres vogntur.

Hvorfor vælge Festlastbiler?

1000+ ture

Igennem tiden

21

Festklare lastbiler

10+ års

Erfaring

Studenterkørsel i verdensklasse

Vores job er at passe på jer under jeres vogntur

Forudsætningen for, at I bagefter kan huske tilbage på jeres eksamenskørsel som en god fest, er at der er styr på jeres sikkerhed. Vi skal sikre, at I føler jer sikre. Efter hver sæson evaluerer vi sikkerheden. Vi bruger vores chaufførers og studenternes feedback til løbende at forbedre udstyr og rutiner.

Chauffører

Vi har dygtige chauffører med situationsfornemmelse og erfaring. Vores chauffører har gennemgået et førstehjælpskursus. De er klar at hjælpe, hvis uheldet er ude. I starten af turen giver de jer en gennemgang af sikkerheden og de regler, som gælder på studentervognen.

Vores chauffører er instruerede i ikke at køre mere end 25-40 kilometer i timen. Dette er vigtigt for jeres sikkerhed. Vores erfaring er, at studenterhuen ikke blæser af, hvis vi holder hastigheden i det niveau.

Backupkøretøjer

Vi har 2 studenterkøretøjer stående som backup. Udover dette har vi en mekaniker med en servicevogn som kan rykke ud for at klare mindre problemer.

Fartskriver

Alle Festlastbiler har fået installeret en lovpligtig fartskriver. Vi overholder myndighedernes krav til køre/hviletid. Chaufføren skal holde lovpligtige hvil undervejs. I tilfælde af at studenterkørselen strækker sig over længere tid, kan der være brug, for, at vi skifter chauffør undervejs. Det sker for at overholde reglerne. At køre med to chauffører samtidig under hele kørslen er ikke altid nok for at overholde reglerne. Derfor bruger vi afløser chauffører på lange turer.

Alle vores lastbiler har godkendte fartskrivere/kontrolapparater.

Sikkerhedsudstyr

Alle vores Festlastbiler er udstyret med lovpligtig brandslukker og førstehjælpskasse.

Syn hvert år

Alle Festlastbiler bliver synet hvert år af en autoriseret synsvirksomhed. Dette er vigtigt for jeres sikkerhed.

Bygget i stål

Vores studentervogne er opbygget i stål på ladet. Opbygningen er fast og opfylder reglerne for indretning af studentervogne. En stålopbygning er stærkere end en opbygning i eksempelvis træ. Stålopbygningen går ikke så nemt i stykker. Det er vigtigt, at opbygningen er sikker og stærk. Det er også en fordel, da stålkonstruktionen gør det lettere at pynte vognen.

Højtalere er boltet fast

Vores top højttalere er boltet fast til vognen i metal bøjler. Højttalerne kan derfor ikke vælte eller på anden måde skade studenterne.

Rygning på ladet

Det er tilladt at ryge på ladet, men vi fraråder rygning, mens lastbilen er i fart. Vinden gør, at gløder flyver rundt og kan ende mindre heldige steder som i jeres hår og på tøjet. Effekten er en alternativ frisure og små huller i jeres tøj. Der masser af rygepauser på turen, når I er på besøg hos klassens forældre.

Glasflasker

Glasflasker er ikke forbudt på ladet. Men det er klart at foretrække drikkevarer, der opbevares i dåser eller plastikflasker. En knust glasflaske er ikke sjov at danse rundt i.

Miljøzoner

I København og Frederiksberg Kommuner er der en miljøzone.

http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/miljoezoner/

Se et interaktivt kort over København og Frederiksberg miljøzone her:

https://festlastbiler.dk/miljozone

Der er specielle regler for kørsel med lastbiler i disse zoner.

De fleste Festlastbiler og Cabrioletbussen har lov til at køre i miljøzonen.

Forsikringer

Vi har alle de fornødne forsikringer. Vores motoransvarsforsikring på den specielle forsikring for studenterkørsel. Den dækker jer, hvis der skulle ske et uheld. Vi har en erhvervsansvarsforsikring, der dækker når studentervognen holder stille og ikke anvendes som køretøj. En arbejdsskadeforsikring sikrer vores chauffører, når de kører jeres fest rundt i byen. Vi har styr på forsikringerne.

Book studenterkørsel til 2025, 2026 og 2027 allerede nu!

Alle Festlastbiler opfylder EU’s regler for studenterkørsel.

Vi havde den bedste tur med Festlastbiler den 28. juni. Selve processen med at få booket og gjort klar inden turen gik strålende. Og selve turen var over alle forventninger. Vi havde seriøst den bedste chauffør, der gjorde dagen endnu mere perfekt. Tusind tak for den rigtig gode service. Jeg vil klart anbefale Festlastbiler til alle kommende studerende – især fordi de med glæde svarer på alverdens spørgsmål man måtte have 🙂

Desuden er deres biler fantastik indrettet.

Vores datter kørte med festlastbiler.dk og havde den bedste dag. Alt virkede og chaufføren var super oplagt meget service mindede. Vores aller bedste anbefaling herfra.

Seriøs virksomhed som gør alt for det bliver den fedeste dag og tur.

Vores udvalg af festlastbiler

Festlastbil Type 1

Godkendt til 34 studenter.

Festlastbil Type 2

Godkendt til 30 studenter.

Vi har Danmarks fedeste studentervogne

Vi er det foretrukne selskab på rigtig mange skoler og gymnasier, hvor kvalitet går i arv. Vi har nogle helt fantastiske vogne, som har leveret en række vanvittige fester for glade studenter – uanset farven på huen. Skal du bruge en studentervogn til studenterkørsel, så lad Festlastbiler.dk levere de unikke rammer, vi er kendte for.

Få en studentervogn, som har mere end det sædvanlige at byde på. Vi har spækket dem med lir og gear. Vi har kun én mission med vores firma – nemlig at levere et brag af en fest til en masse forventningsfulde og glade studenter.

Festlastbiler.dk har studentervogne, der mildest talt giver vores konkurrenter baghjul. Med en studentervogn fra os får du nemlig noget helt usædvanligt. Vores studentervogne er specialdesignet til at levere en sprød fest. Vi har masser af luksus og komfort, som gør det hele til en sjovere fest. Hvad med en lækker og moderne can cooler til dåseøl og andre drikkevarer, et fedt musikanlæg med fantastiske aktive højttalere, opladere til smartphone og Bluetooth og mini-jackstik til anlægget? Vi har også et lækkert lysshow, som giver lidt ekstra kulør på jeres største fest. Vi sørger altid for rengøring, diesel, veloplagte chauffører samt masser af vogne, som alle lever op til EU-krav for sikkerhed samt forsikring.

Vi har kun et begrænset antal studentervogne, hvorfor du skal være hurtig. Vi får ofte udsolgt på de mest eftertragtede datoer så skynd dig at booke en af vores eksklusive vogne, før parallelklassen gør det. Der er rigeligt at vælge imellem, og I bestemmer helt selv. Vi kører på hele Sjælland.